Biosym EPA-GLA + (220 kapl.)

Flere visninger

  • Biosym EPA-GLA + (220 kapl.)

Biosym EPA-GLA + (220 kapl.)

Lagerstatus: På lager

Pris: 369,50 DKK

Specialpris: 325,00 DKK

Hurtigt overblik

EPA-GLA+ indeholder naturlig, stabil fiskeolie i en unik kombination med lægehjulkroneolie og flydende lecithin udvundet af GMO-fri soyaolie. Herved får du et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-9 fedtsyrer og fosfolipider. Sammensætningen er altid justeret i overensstemmelse med den nyeste viden om dagsbehovet for fiskeolie og andre gavnlige fedtsyrer. EPA-GLA+ serveres i kapsler af fiskegelatine.

Add Items to Cart

Beskrivelse

EPA-GLA+
• er Biosyms svar på en effektiv fiskeolie - der også indeholder andre gavnlige fedtsyrer
• tilfører kroppen langkædede, superumættede fedtsyrer - den form, hvor fedtsyrerne virker gavnlig i kroppen
• indeholder fiskeolie fra certificeret bæredygtigt fiskeri
Interessen for fiskeolie stammer tilbage fra 70'erne, hvor de to danskere Bang og Dyerberg gennemførte en række undersøgelser blandt grønlandske fangere. Efter flere ekspeditioner til Grønland og kunne de berette om en påfaldende forskel i hjertesundheden mellem grønlændere og danskere. På baggrund af undersøgelserne fremsatte de to danskere den hypotese, at Omega-3 fedtsyrer fra grønlændernes meget høje indtag af fisk og havpattedyr (især sæl og hval) var med til at styrke deres hjerter. Observationerne vakte stor international opsigt og var starten på en massiv forskning omkring fiskeolie.
EPA-GLA+ indeholder naturlig, stabil fiskeolie i en unik kombination med lægehjulkroneolie og flydende lecithin udvundet af GMO-fri soyaolie. Herved får du et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-9 fedtsyrer og fosfolipider. Sammensætningen er altid justeret i overensstemmelse med den nyeste viden om dagsbehovet for fiskeolie og andre gavnlige fedtsyrer. EPA-GLA+ serveres i kapsler af fiskegelatine.
EN NATURLIG DEL AF EN BEVIDST LIVSSTIL
Omega-3 og -6 fedtsyrer er essentielle og skal tilføres kroppen på samme måde som f.eks. vitaminer, da kroppen ikke selv kan danne disse livsvigtige byggesten.
Med EPA-GLA+ får man Omega-3 fedtsyrerne fra fiskeolie i deres højeste former, dvs. i de længste og mest umættede former - også kaldet EPA (eicosapentaensyre) og DHA (docosahexaensyre). Det er i form af EPA og DHA, at Omega-3 fedtsyrerne virker i kroppen. De indgår i alle kroppens cellemembraner, hvor de har stor betydning for cellernes funktion. Indtager man kortere, mindre umættede Omega-3 fedtsyrer, f.eks. i form af hørfrøolie, skal disse fedtsyrer først omdannes i kroppen til de lange, superumættede EPA og DHA, før de har en gavnlig effekt. Denne omdannelse er afhængig af mange forskellige faktorer, og man ved bl.a., at kroppens evne til at udføre omdannelsen falder med alderen.
EPA-GLA+ indeholder også lægehjulkroneolie og flydende lecithin. Dermed får man også de sunde Omega-6 fedtsyrer kaldet GLA (gamma-linolensyre) samt Omega-9 fedtsyrer og fosfolipider.
• EPA og DHA bidrager til at hjertet fungerer normal
• DHA bidrager til en normal funktion af hjernen
• DHA medvirker til et normalt syn
• GLA er gavnlige for huden
• fosfolipider spiller en vigtig rolle i fordøjelsen og optagelsen af fedtsyrer

EPA-GLA+ indeholder som nævnt de lange superumættede Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som vi normalt kun får fra fisk. EPA og DHA har en gavnlig indflydelse på hjertet, hvilket har været vist i en lang række studier. De to fedtsyrer påvirker flere forskellige mekanismer, som er med til at hjertet fungerer normalt. Desuden styrker DHA hjernen og synet. DHA er den vigtigste fedtsyre i hjernevævet og cellemembranerne i den grå hjernemasse har et meget højt indhold af DHA. Også cellemembranerne i øjets nethinde har et meget højt indhold af DHA, hvorigennem DHA medvirker til at opretholde et normalt syn.
En anden bestanddel af EPA-GLA+ er den essentielle Omega-6 fedtsyre GLA, som er gavnlig for huden. Fedtsyren indgår aktivt i hudens fedtsyremolekyler - de såkaldte ceramider - og modvirker udtørring af huden.
Lecithin indgår også i EPA-GLA+, og dermed får kroppen tilført fosfolipider. Fosfolipider er en vigtig bestanddel af alle cellemembraner, nerve- og hjerneceller og er af stor betydning for optagelse, transport og fordeling af fedtstoffer i kroppen.
SIKKERHED OG KVALITET
EPA-GLA+ er lig med sikkerhed og kvalitet! For at forhindre iltning - og deraf følgende harskning - under produktionsprocessen fremstilles EPA-GLA+ i en beskyttende atmosfære, hvorved kontakt med atmosfærens ilt undgås, og oxidation dermed forhindres. Desuden har lecithin en stabiliserende effekt på fedtsyrerne, hvilket også modvirker harskning. Dette er bl.a. en del af forklaringen på, at EPA-GLA+ har usædvanligt flotte peroxidtal: Analyser af forskellige prøver af EPA-GLA+, som havde været opbevaret ved stuetemperatur fra 9-40 måneder, viser peroxidtal fra 0,4 -1,5, og en olie regnes først for begyndende harsk ved et peroxidtal på 20.
I henhold til kravene i gældende lovgivning bliver alle aktive olier kontrolleret for tungmetaller, pesticider mm. Vi tester hvert enkelt batch, så man er sikret et kvalitetspræparat med de rene, sunde fedtsyrer fra 3 værdifulde olier - i én kapsel.
EPA-GLA+ er certificeret af den uafhængige miljøorganisation Friend of the Sea. Det betyder blandt andet at forbrugeren er garanteret en olie, som stammer fra bæredygtigt fiskeri og produktionsmetoder, som kan spores hele vejen tilbage til den enkelte fiskerbåd. Bæredygtighed indebærer bl.a. at fiskeriet ikke stammer fra overfiskede bestande, og at fiskeriet ikke påvirker havbunden. Det betyder desuden, at der skal overholdes skrappe miljøkrav og at strikse regler for at minimere klimapåvirkningen. Du kan læse mere om Friend of the Sea på www.friendofthesea.org.
KOSTRÅD FRA FØDEVARESTYRELSEN
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du spiser fisk 2 gange om ugen til dit hovedmåltid. Eller en gang om ugen til dit hovedmåltid og næsten hver dag som pålæg. Variér mellem fede fisk f.eks. laks, sild og makrel og magre fisk f.eks. torsk, tun og rødspætte. I løbet af en uge skal du have 200-300 g fisk. Fisk er en relativt mager spise. F.eks. indeholder fede fisk som laks og sild hhv. 10 og 13 g fedt pr. 100 g, mens magre fisk som fx rødspætte, torsk og skrubbe indeholder under 2 g fedt pr. 100 g. Kilde: www.2gangeomugen.dk. En dagsdosis af EPA-GLA+ indeholder ca. 2,4 g fedt fra fisk, og kan derfor være et supplement til dit daglige eller ugentlige indtag af fisk.
EPA-GLA+ - dansk kvalitet baseret på forskning og know-how
4 kapsler indeholder
1200 mg Lægehjulkroneolie (Koldpresset & PA-fri)
Lægehjulkroneolie indeholder mere GLA (omega-6) end nogen andre olier!
Olien har desuden et naturligt indhold af Oliesyre (omega-9).
2400 mg Fiskeolie (fra vildtlevende fisk)
Fiskeolie - fra vildtlevende fisk - er en god og naturlig kilde af EPA og DHA (omega-3).
1400 mg Lecithin (fra naturlig soyaolie)
Lecithin indeholder fosfolipider, cholin og Inositol. Indeholder også Oliesyre. Lecithin forbedrer fedtsyrernes kvalitet!
Fedtsyre indhold i 4 kapsler:
Omega-3:
300 mg DHA
440 mg EPA
Omega-6:
300 mg GLA
Omega-9:
700 mg Oliesyre
Andre:
850 mg Fosfolipider
470 mg Cholin
50 mg Inositol
Anbefalet dagsdosis voksne samt børn på 11 år og derover:
4 kapsler
 

Vent venligst...